-
I
1500-tallet var der reformation i Europa.
-
Af
reformationen udsprang flere mere eller mindre forskellige
retninger.
Luthers og Calvins kirker er sammen med baptisternes eksempler på
dette.
-
Den
lutherske Kirke blev indført i Danmark i 1536.
-
I
1700-tallet er der igen vækkelse i Danmark. Nogle kæmper for
retten til at blive baptister, men kongen og statsmagten indfører
love imod "anabaptisterne" -
dvs. "gendøberne",
som baptisterne bliver kaldt.
-
I
1800-tallet er der vækkelse igen med fokus på, at kristendommen er
en personlig sag. De troende mødes i små kredse til bibellæsning
og bøn.
-
Vækkelsen
spredes i tre retninger:
- Grundtvig og hans tilhængere vil gøre plads til alle i en
rummelig statskirke.
- Indre Mission ønsker en kirke af de sande troende, men vil
forblive i storkirken.
- Baptisterne bryder med statskirken.
-
Baptisterne
er ved at læse Bibelen nået frem til, at deres kirkesyn og dåbssyn
er anderledes end det, der præger den lutherske statskirke.
Det glæder
dem, da de i sommeren 1839 finder ud af, at der udenfor landets grænser
lever kristne, som deler deres syn.
-
I
efteråret 1839 bliver de første danske baptister døbt i København.
Det sker udenfor byen en tidlig morgen - den 27. oktober ved
neddykkelse i Lersøen
(der har en temperatur nær frysepunktet). Dåbshandlingen
bliver udført af J. G. Oncken, som er baptistpræst fra Hamborg.
Dermed er Nordens første frikirke (dvs.
"ikke-statskirke") dannet.
-
Ifølge
landets love var statskirken den eneste lovlige kirke, så dåbshandlingerne
var også ulovlige og de danske baptisters dagligdag bliver straks
præget af kulde og blæst fra myndighedernes side. Lederne bliver
udpantet eller fængslet. Således sidder lederen i København, P.
C. Mønster, fængslet i alt i to år (i fem omgange i løbet af
fire år).
-
Den
lutherske kirkes præster gør fælles sag med landets politi, og udøbte
børn af baptistforældre bliver tvangsdøbt. Tvangsdåben finder
sted enten i kirkerne eller som hjemmedåb, mens baptisterne passivt
ser til: Denne "vandgang" betyder jo intet i sig selv.
Tvangsdåb finder sted ca. 30 gange i årene efter 1839.
-
Mange
protesterer. Grundtvig taler for religionsfrihed og engelske og
amerikanske baptister rejser hertil og kommer i audiens hos kongen
for at tale trosfrihedens sag.
Den liberale presse i København
tager baptisternes parti imod de lutherske biskopper, der er mest
uforstående af alle.
Politisk blæser de stærkeste vinde i samme
retning - og alt ender med religionsfrihedens komme med Grundloven
af 5. juni 1849.
-
I
1849 var der ca. 1000 baptister i Danmark. De stiftede et
landsforbund, der i starten var forbundet med baptisterne i
Tyskland, men senere blev det et selvstændigt landsforbund.
-
Årene
fremefter gav stor fremgang. Der blev samarbejdet med baptister især
i England og USA, og man skabte sin egen præsteuddannelse (i 1918),
søndagsskolevirksomhed, spejderkorps og meget mere. Parallelt
hermed blev baptisterne efterhånden opfattet som et stuerent
kristent kirkesamfund, som får tæt samarbejde med de øvrige
kristne grene.
-
Baptisternes
forståelse af Bibelen og deres egen historie gør, at de ofte er
set som forkæmpere for frihed på mange områder. Med Grundloven
fik vi religions- frihed her i landet, men vi har stadig et kristent
kirkesamfund, Folkekirken, som er privilegeret i forhold til de øvrige
kristne kirkesamfund. De seneste år har man set flere eksempler på
at baptister har forsøgt at gøre de forskellige kristne
kirkesamfund ligestillede.
F.eks. virker det mod al sund fornuft, at
et barn af en baptistfamilie skal registreres i Folkekirken, når
man intet har med dette kirkesamfund at gøre.
Som nævnt i
beskrivelsen af vores tro, har vi alle de vigtigste trosartikler
tilfælles med f.eks. Folkekirken, men det forklarer ikke, hvorfor
den statslige fødselsregistrering skal ske i netop dette
kirkesamfund.
-
Et
andet eksempel er, at de, der læser til præst i Folkekirken kan få
SU under uddannelsen. Dette er ikke muligt for dem, der læser til
præst på baptisternes uddannelse. Det gør det svært for
baptister at få uddannet præster nok.
-
Det er beklageligt, at
staten gør denne forskel på frikirkerne og Folkekirken.
-
Dette
er nogle af de steder, nogle baptister markerer sig i disse år, og
det er nok inden for disse områder, vi kommer til at se
forandringer i de kommende år - i stil med samfundsdebatterne og
udviklingen i Sverige og Norge.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Store dele af ovenstående er refereret fra Baptistkirken
i Danmark´s hjemmeside.
